Solvency II


Hos Nordisk Aktuarservice hjælper vi forsikringsselskaber og captives i Danmark og resten af Skandinavien med at navigere effektivt i kravene under Solvency II. Vi kombinerer dyb aktuarmæssig ekspertise med solid erfaring, så selskabet ikke blot overholder reguleringen, men også opnår en dybere forståelse af dens betydning for forretningen. 

Vores aktuarer har indgående kendskab til hele Solvency II-rammeværket og følger løbende udviklingen af regulering og praksis. Det sikrer, at selskabet arbejder med de mest effektive metoder og processer og overholder kravene.

Kort om Solvency II

Solvency II er det centrale regelsæt for forsikrings- og genforsikringsselskaber i Europa. Formålet er at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Solvency II har en risikobaseret tilgang, der gør det muligt at vurdere den samlede solvens for forsikrings- og genforsikringsselskaber gennem kvantitative og kvalitative mål.

I praksis handler Solvency II ikke kun om compliance, men ligeledes om at skabe et solidt beslutningsgrundlag gennem f.eks. effektiv risikostyring og en solid ORSA-proces.

Effektiv og automatiseret rapportering

Rapportering er en væsentlig og ressourcekrævende del af Solvency II. Vi har udarbejdet en effektiv rapporteringsmodel, der automatiserer:

  • Beregning af solvenskapitalkrav
  • Databehandling og validering
  • Udfyldelse af QRT-skemaer og diverse ARS-skemaer

Resultatet er en strømlinet og robust proces, der reducerer risikoen for manuelle fejl.

Samarbejde med os

Vi tilbyder både rådgivning, implementering og løbende drift af Solvency II-processer. Vi tilpasser vores løsninger til det enkelte selskab, så der skabes værdi uanset om behovet er midlertidig eller permanent støtte.

Kontakt os for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan styrke selskabets Solvency II-setup og skabe bedre beslutningsgrundlag gennem stærk risikostyring.